fredag den 13. november 2009

Goddag, mit navn er lesbisk



Jeg har nu set "Goddag, mit navn er lesbisk" (jeg ved det, jeg er lidt langsomt ude), men jeg nåede det ikke til film festivalen.
Jeg må indrømme at jeg faktisk var jævnt skuffet da jeg så filmen første gang. For det første varer den kun 52 minutter og for det andet bruges næsten halvdelen af denne tid, på at vise lesbisk pardans - og så interviewes disse dansere ikke engang. MEN det er jo en dokumentar, så 52 minutter er vel rigeligt, jeg er nok bare grådig.
Faktisk synes jeg, at det er en ganske fornuftig dokumentar. Den er hyggelig, men desværre er den ikke som sådan nyskabende. Jeg lærte ikke noget jeg ikke vidste i forvejen. Det virker som om, at dokumentaren er lavet for at bevise, at lesbiske ikke nødvendigvis er grimme, tykke og uintelligente. Men come on, det ved vi sgu da godt! Ud over det virker de medvirkende som sympatiske mennesker, og der var faktisk en del gode momenter i filmen. Desuden fik jeg en "I feel you"-fornemmelse af kvinden med campingvognen. Og jeg smilede en smule, da den gamle 84'årige, anonyme, kvinde sagde 'Jeg har jo aldrig sagt "goddag, mit navn er lesbisk!'". Jeg tror det skal være min nye intro.

Der er visse emner som jeg synes bliver sprunget lidt for elegant over. Ex er der et lesbisk par med tre børn; men der bliver ikke gravet dybere i disse børns følelser omkring det, at have lesbiske forældre. Og lesbisk sex bliver nedkogt til en (ellers ganske sød) kvinde der viser strap-ons og en enkelt dobbelt-dildo og til sidst henslynger, at lesbiske nok er dem der "gnubber" mest under sex.

Altså, den er sgu en smule tam den film, men der er lækre animationer, god lyd og rigtig søde kvinder.

torsdag den 12. november 2009

Så passer det, hva?

En gammel kending har informeret mig om, at man kan få huller i tænderne af at slikke fisse. Og jeg synes satme det lyder interessant! Selvfølgelig er man lidt skeptisk når man hører den slags - så jeg Googlede naturligvis påstanden. Til min store skuffelse kan jeg faktisk ikke finde ret meget andet, end et debat-indlæg fra sol.dk, hvor en frisk fyr skriver at det dælme er klamt at slikke fisse, og at man desuden kan få huller i tænderne af det. Men jeg vil ikke mene at jeg kan verificere påstanden på det grundlag. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at de som kunne komme med et kvalificeret bud, lige giver et vink.


Så går den igen løs på g-bar i Århus. Denne gang hedder braget klub KARSE, en genderbenderfest og det tyder ganske vist ikke nyskabende, nej jeg vil nærmest vove pelsen og sige, at det minder lidt om mine unge dage på Blender; "Mænd i dametøj og kvinder med kam i lommen". Når det så er sagt, så var min unge tid på Blender fantastisk, og af samme grund skal jeg ikke gå glip af dette.

Bag dj pulten har de smække de to diskoduller, DELIRIOUS GIRLS op, som lover at spille glamourøse housebeats, diva vokaler og en masse glimmer. Om det så er en ny beskrivelse af Aqua, Britney og Nik og Jay er noget jeg ser frem til at få opklaret.

Jeg er faktisk meget positivt stemt overfor klub KARSE, men kan man være andet, når man får lov at se real dykes for fulde blæs og samtidig med gratis Rekorderlig fra 22-23? (Så kan det være de lunkne Cult Shakere også endelig ryger i denne omgang!)
Om ikke andet, så vil jeg vil være hundrede procent genderbender denne aften, jeg vil gå hele vejen!

tirsdag den 10. november 2009



Fredag den 13/11-09 klokken 14.30 viser Amnesty International "City of Borders, og det er Øst for Paradis (Århus) der stiller sine charmerende lokaler til rådighed.
Efter fremvisningen gæster to homoseksuelle menneskerettighedsaktivister fra Israel og Palastina arrangementet.
Det hele finder sted i forbindelse med Amnesty Internationals arbejde med diskrimination og LGBT rettigheder, og jeg er slet slet ikke i tvivl om, at det bestemt ikke er noget jeg vil gå glip af!
Ligeså vel håber jeg, at mange andre vil vise sit kønne ansigt og bruge det til at lytte, lære og ikke mindst se i et par timer - på fredag. Be there or be square!

Link til "City of Borders"-trailer kan ses her.

Rainbow cake ala Regnbuekage













Jeg faldt over en fantastisk kage på en af mine yndlingsblogs, som er swiss-miss.com. Nok er det efterhånden et halvgammelt indlæg, men den kage fortjener alligevel (endnu) en ny post!

Opskriften kan man finde her. Og det er vist slet ikke så svært som det ser ud.


mandag den 9. november 2009

Besøg fra Canada










De canadiske tvillinger, Tegan and Sara, besøger Store Vega den 22.11.2009, og jeg er med garanti ikke den eneste der glæder mig til at se, hvad den lesbiske indie-duo har at byde på, når de skal præsentere deres nye materiale fra albummet "Sainthood".

Billetter kan igen købes her, da koncerten er blevet flyttet fra Lille Vega til Store Vega.