Jeg har nu set "Goddag, mit navn er lesbisk" (jeg ved det, jeg er lidt langsomt ude), men jeg nåede det ikke til film festivalen.
Jeg må indrømme at jeg faktisk var jævnt skuffet da jeg så filmen første gang. For det første varer den kun 52 minutter og for det andet bruges næsten halvdelen af denne tid, på at vise lesbisk pardans - og så interviewes disse dansere ikke engang. MEN det er jo en dokumentar, så 52 minutter er vel rigeligt, jeg er nok bare grådig.
Faktisk synes jeg, at det er en ganske fornuftig dokumentar. Den er hyggelig, men desværre er den ikke som sådan nyskabende. Jeg lærte ikke noget jeg ikke vidste i forvejen. Det virker som om, at dokumentaren er lavet for at bevise, at lesbiske ikke nødvendigvis er grimme, tykke og uintelligente. Men come on, det ved vi sgu da godt! Ud over det virker de medvirkende som sympatiske mennesker, og der var faktisk en del gode momenter i filmen. Desuden fik jeg en "I feel you"-fornemmelse af kvinden med campingvognen. Og jeg smilede en smule, da den gamle 84'årige, anonyme, kvinde sagde 'Jeg har jo aldrig sagt "goddag, mit navn er lesbisk!'". Jeg tror det skal være min nye intro.
Der er visse emner som jeg synes bliver sprunget lidt for elegant over. Ex er der et lesbisk par med tre børn; men der bliver ikke gravet dybere i disse børns følelser omkring det, at have lesbiske forældre. Og lesbisk sex bliver nedkogt til en (ellers ganske sød) kvinde der viser strap-ons og en enkelt dobbelt-dildo og til sidst henslynger, at lesbiske nok er dem der "gnubber" mest under sex.
Altså, den er sgu en smule tam den film, men der er lækre animationer, god lyd og rigtig søde kvinder.
